Fremsat den 11. december 2001 af Lissa Mathiasen (S), Lars Kramer Mikkelsen (S), Carsten Hansen (S), Elisabeth Arnold (RV) og Niels Helveg Petersen (RV)

Lov om ændring af lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber

Lovforslaget er en stort set uændret genfremsættelse af lovforslag nr. L 34 fra folketingsåret 2001-02, se Folketingstidende, forhandlingerne side 605 og tillæg A side 925.

Der er forslagsstillernes opfattelse, at det er nødvendigt at tage initiativer til hindring af, at der ved overdragelse af andelsboliger sker betaling under bordet. Der er tale om en ulovlig prisfastsættelse, og dertil kommer, at den ulovlige prisfastsættelse tilgodeser de persongrupper, som økonomisk er i stand til at betale en høj pris for at få en bolig, hvilket ikke er i overensstemmelse med andelsboligtanken.

Ved overdragelse af andelsboliger gælder der efter andelsboliglovens § 5 en øvre grænse for den pris, en andelshaver må sælge til. Ved overdragelse af andelsboliger ses det imidlertid ofte, at der forekommer penge under bordet. Dette betyder, at sælgeren af en andelsbolig forlanger et beløb, der ligger ud over den lovlige salgssum, for at indstille en køber. Der er i praksis set eksempler på, at boligsøgende er blevet afkrævet meget store beløb – angiveligt op til 300.000 kr. – for at blive indstillet som køber. I en periode med stigende priser på ejerboligmarkedet er maksimalpriserne i andelsboligloven med til at sikre, at også personer med jævne indkomster har økonomisk mulighed for at købe en andelsbolig.

Formålet med lovforslaget er derfor at undgå penge under bordet i forbindelse med overdragelse af andelsboliger. Dette mål kan opnås ved at begrænse den sælgende andelshavers muligheder for selv at udpege sin køber. Den, der vil købe en andelsbolig, mister sit incitament til at betale penge under bordet til sælgeren, hvis det ikke er sælgeren, der bestemmer, hvem boligen skal overdrages til.

For at sikre andelsboligforeningerne mest mulig selvbestemmelse over foreningernes anliggender indeholder forslaget kun begrænsninger i andelsboligforeningernes handlefrihed, hvor dette er absolut nødvendigt for at undgå penge under bordet.

Med dette forslag skal alle andelsboligforeninger som beskrevet i nærværende forslag enten etablere en ventelisteordning eller fastsætte en alternativ procedure til brug i forbindelse med overdragelse af ledige andelsboliger.

Det bemærkes, at forslaget også omfatter overdragelse af aktier eller anparter, hvor der til aktien eller anparten er knyttet brugsret til en beboelseslejlighed i selskabets ejendom.

Medmindre andelsboligforeningens vedtægter indeholder særlige regler, kan en andelshaver efter den gældende lov selv finde en køber til sin andelslejlighed, når andelshaveren ønsker at sælge. Efter andelsboligloven skal erhververen godkendes af foreningen. Andelshaveren indstiller køberen til bestyrelsen, som kun i begrænset omfang, og hvis der foreligger en saglig begrundelse, kan nægte at godkende køberen.

I og med, at andelshaveren selv kan finde en køber, opstår muligheden for at kræve penge under bordet.

I ca. 95 pct. af landets andelsboligforeninger er der fastsat vedtægtsbestemte regler om fremgangsmåden i forbindelse med overdragelse af en andelsbolig. Af disse vedtægtsbestemte overdragelsesregler formodes en ikke ubetydelig del at foreskrive overdragelse i henhold til en ventelisteordning. Ventelisteordninger er derfor velkendte. Vedtægtsbestemmelser om, at en andelsbolig som udgangspunkt skal sælges til en boligsøgende, der står på venteliste, har i praksis vist sig at være en fornuftig og anvendelig måde at undgå omgåelse af maksimalprisreglerne på.

I de foreninger, der har fastsat vedtægtsbestemte regler om fremgangsmåden ved overdragelse, antages det, at en del i stedet for ventelister har indført en ordning, hvorefter bestyrelsen – eller generalforsamlingen i små foreninger – afgør, hvem der skal overtage en ledig bolig, efter at ansøgere er indkaldt enten gennem opslag i foreningen eller på anden måde. Denne ordning fremgår af § 13, stk. 2, litra c, i Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentations (ABF) alternative standardvedtægtsbestemmelser for andelsboligforeninger i nybyggeri.

Det foreslås, at andelsboligforeningerne skal etablere og administrere den nævnte ventelisteordning, ligesom foreningerne hver især skal fastsætte reglerne herfor. Andelsboligforeningen skal i vedtægterne fastsætte regler om mindst én venteliste, hvor der optages personer, der ikke allerede er andelshavere i foreningen – en såkaldt ekstern venteliste.

Herudover er det op til andelsboligforeningerne selv at bestemme, om de ønsker at oprette flere ventelister. I praksis ses det at være almindeligt med en venteliste for foreningens medlemmer – en såkaldt intern venteliste. Såfremt der føres flere ventelister, skal der i vedtægterne tillige fastsættes regler for ventelisternes indbyrdes forhold. En andelsboligforening kan derfor bestemme, at personer på den interne venteliste har fortrinsret forud for personer på den eksterne venteliste.

For at imødekomme ønsket fra andelshavernes side om i et vist omfang at kunne disponere over andelslejlighederne ved salg, foreslås dog fem undtagelser til forslaget om salg efter venteliste. Forslaget følger hovedprincipperne i de overdragelsesregler, som i dag er gældende efter Boligstyrelsens Normalvedtægter for en privat andelsboligforening fra 1988 og Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentations (ABF) Standardvedtægter. Det foreslås således, at de enkelte andelsboligforeninger skal kunne beslutte, at andelshaverne i foreningen ved salg skal have mulighed for at indstille nærtbeslægtede, ægtefæller eller registrerede partnere, samlevere eller personer, som andelshaveren bytter andelsbolig med. De af den sælgende andelshaver indstillede personer får således mulighed for at købe lejligheden forud for personer, der er skrevet op på foreningens venteliste.

Bytteretten foreslås begrænset til bytte med andelshavere. Det er opfattelsen, at det ikke skal være muligt at købe sig ind i en andelsbolig uden om ventelisterne. Med en ubegrænset bytteret vurderes det, at der ville kunne være en risiko for, at der kunne opstå en praksis med penge under bordet ved bytte mellem f.eks. parcelhuse og andelslejligheder.

Det vurderes, at risikoen for penge under bordet i de fem undtagelser til forslaget om overdragelse efter venteliste er forholdsvis ringe. På den baggrund er det derfor overladt til den enkelte andelsboligforening i vedtægterne at bestemme, om en eller flere eller alle undtagelserne skal finde anvendelse ved overdragelse af andele i foreningen.

Det bemærkes, at der i bestyrelsen skal ske en godkendelse af erhververen i overensstemmelse med den gældende lovs § 6, stk. 2, uanset at erhververen efter ventelistereglerne har fortrinsret til en ledigbleven andelsbolig. Bestyrelsen kan kun i begrænset omfang, og hvis der foreligger en saglig begrundelse, nægte at godkende erhververen.

Efter forslaget stilles der krav om, at foreningen fastsætter retningslinjer, der sikrer, at de personer, der står på ventelisten, får mulighed for at gøre sig bekendt med deres placering på listen. Det forudsættes, at andelsboligforeningerne, uden at der i lovgivningen fastsættes detaljerede retningslinjer for de boligsøgendes muligheder for at gøre sig bekendt med deres placering på listen, vil sørge for, at de på ventelisten indtegnede boligsøgende i fornødent omfang får mulighed for at kontrollere, om forvaltningen af foreningens venteliste sker i overensstemmelse med lovens og vedtægternes bestemmelser herom.

Hovedparten af landets andelsboligforeninger har allerede vedtaget regler, som i det væsentlige svarer til overdragelsesreglerne i Boligstyrelsens Normalvedtægter for en privat andelsboligforening eller Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentations (ABF) Standardvedtægter. Det vurderes, at forslaget for en mindre del af andelsboligforeningernes vedkommende vil kunne give anledning til større eller mindre ændringer af vedtægterne, jf. tillige de økonomiske bemærkninger, hvor spørgsmålet om de administrative konsekvenser for borgerne er omtalt.

Det foreslås, at andelsboligforeningerne – som alternativ til den foreslåede ventelisteordning – i vedtægterne skal kunne bestemme, at det skal være op til enten bestyrelsen eller generalforsamlingen at afgøre, hvem der skal tilbydes en ledigbleven bolig. Ved en sådan ordning får foreningen god mulighed for at sikre, at nye medlemmer opfylder relevante kriterier om f.eks. husstandsstørrelse og holdning til fællesskab. En sådan ordning kan også være begrundet i et ønske om at undgå administration af ventelister.

Det bemærkes, at der i bestyrelsen skal ske en formel godkendelse af erhververen i overensstemmelse med den gældende lovs § 6, stk. 2, uanset at generalforsamlingen eller bestyrelsen har besluttet, at ansøgeren skal tilbydes andelslejligheden. Det vil dog være naturligt, at der samtidig med udvælgelsen af køberen tages stilling til, om denne vil kunne godkendes som køber, jf. den gældende lovs § 6, stk. 2. Efter bestemmelsen kan bestyrelsen kun i begrænset omfang, og hvis der foreligger en saglig begrundelse, nægte at godkende erhververen.

De fem undtagelser, hvorefter det i vedtægterne kan bestemmes, at en andelshaver skal have mulighed for at indstille nærtbeslægtede, ægtefæller eller registrerede partnere, samlevere eller personer, som andelshaveren bytter andelsbolig med, finder ligeledes anvendelse i andelsboligforeninger, der beslutter, at andelsboligerne skal overdrages efter den alternative procedure.

Det er forslagsstillernes opfattelse, at lovforslagets formål om at undgå penge under bordet på fuldt betryggende vis tillige kan imødekommes ved en sådan overdragelsesprocedure, hvor andelshaveren ikke selv får retten til at indstille en køber.

Oprettelsen og den daglige administration af en ventelisteordning, uanset om andelsboligforeningen selv varetager administrationen eller overlader arbejdet til foreningens administrator, påfører andelsboligforeningen økonomiske omkostninger, og det foreslås derfor, at andelsboligforeningen skal have mulighed for at bestemme, at der skal opkræves et gebyr af de boligsøgende, som optages på foreningens venteliste. Andelsboligforeningen skal ligeledes have mulighed for at opkræve et årligt administrationsgebyr. Ingen af gebyrerne må dog væsentligt overstige andelsboligforeningens omkostninger ved administrationen af ventelisten.

Lovforslaget indeholder ikke bestemmelser om strafsanktionering i tilfælde, hvor andelsboligforeningerne ikke administrerer deres ventelisteordninger m.v. i overensstemmelse med forslaget. Straffebestemmelsen for overtrædelse af maksimalprisreglerne blev afskaffet i 1980 for andelsboligforeningernes bestyrelse, køber og sælger, idet den af ressource- og bevismæssige årsager ikke blev benyttet. På denne baggrund findes der ikke grundlag for at foreslå en strafsanktionering, hvor andelsboligforeningerne ikke administrerer deres overdragelsesprocedurer i overensstemmelse med forslaget.

For så vidt angår den situation, hvor en andelsboligforening ikke inden lovens ikrafttræden i vedtægterne har gennemført overdragelsesbestemmelser som omhandlet i lovforslaget, foreslås dog strafsanktionering i form af bøde. Det er forslagsstillernes opfattelse, at man med muligheden for at pålægge sanktioner i den nævnte situation kan medvirke til at sikre forslaget gennemslagskraft.

Forslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige.

Baseret på en ekspertvurdering vurderes forslaget ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet. Denne metode er anvendt, fordi denne metode er hensigtsmæssig i tilfælde, hvor et lovforslags konsekvenser vurderes at være ubetydelige.

Forslaget vurderes ikke at have konsekvenser for miljøet.

Af lovforslaget følger, at en andelsbolig i en privat andelsboligforening enten skal overdrages til boligsøgende, der er optaget på en venteliste i andelsboligforeningen, eller efter den alternative overdragelsesprocedure. Det vurderes, at en betydelig del af de private andelsboligforeninger på nuværende tidspunkt har etableret administrationsprocedurer for ventelisteordninger eller andre fremgangsmåder, der i forbindelse med overdragelse fjerner retten til at indstille en køber fra sælgeren. For de andelsboligforeninger, som ikke allerede har en ventelisteordning, herunder en ekstern venteliste, eller vedtægtsbestemmelser svarende til den alternative overdragelsesprocedure, vil forslaget medføre administrative konsekvenser, idet andelsboligforeningerne pålægges at oprette en ventelisteordning eller en alternativ overdragelsesprocedure samt at administrere disse. Lovforslaget overlader det i vidt omfang til den enkelte andelsboligforening at udforme ventelisteordningen eller den alternative overdragelsesprocedure og de administrative procedurer. Omfanget af forslagets administrative konsekvenser for borgerne afhænger således af de procedurer, som andelsboligforeningerne m.v. beslutter sig for.

Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Forslaget har ikke ligestillingsmæssige konsekvenser.

Lovforslag nr. L 34 fra folketingsåret 2001-02, som nærværende lovforslag er en genfremsættelse af, var i høring hos:

Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Lejernes Landsorganisation, BOSAM (Boligforeningernes sammenslutning i Danmark), ABLO (AndelsBolighavernes Landsorganisation), Administratorforeningen, Ejendomsforeningen Danmark, Danmarks Lejerforening, Jydske Grundejerforeninger, Advokatrådet, Nævnet for Etnisk Ligestilling, Statsministeriet, Økonomiministeriet, Finansministeriet, Indenrigsministeriet, Justitsministeriet.

Til nr. 1

Ændringen er redaktionel.

Til nr. 2

Ved lov nr. 378 af 18. maj 1994 om ændring af bl.a. vurderingsloven blev der indført årlige vurderinger af landets faste ejendomme, og i den forbindelse blev vurderingslovens § 2 A ophævet.

Forslaget er en konsekvens af den nævnte ændring i vurderingsloven.

Til nr. 3

Det foreslås i stk. 1, at når en ledig andelsbolig overdrages, skal den tilbydes til en person, som har fortrinsret på en venteliste i andelsboligforeningen.

Pligten til at sælge til personer på ventelisten gælder, når andelsboligen overdrages ved frivilligt salg, salg efter eksklusion fra foreningen, salg fra et dødsbo, samt hvis overdragelsen finder sted som led i retsforfølgning – herunder tvangsrealisation efter udlæg eller udpantning og overdragelse fra et konkursbo. Pligten til at sælge efter ventelisten finder ikke anvendelse i forbindelse med overgang ved skifte mellem ægtefæller eller arv. Bestemmelsen hindrer dog ikke, at foreningerne som hidtil fastsætter særlige regler om f.eks. ægtefællers mulighed for at fortsætte medlemsskabet af andelsboligforeningen ved andelshaverens død eller samlivsophævelse.

Den foreslåede bestemmelse finder anvendelse, når der er tale om overdragelse af andelsboliger, der alene anvendes til beboelse, samt blandede bolig- og erhvervsandele. Lovforslaget finder derimod ikke anvendelse ved overdragelse af rene erhvervsandele. Begrundelsen herfor er, at andelsboliglovens maksimalprisregler alene gælder for andele i andelsboligforeninger, hvor der til andelen er knyttet retten til en bolig.

Fortrinsretten ifølge en venteliste giver mulighed for at erhverve andelen på vilkår, som overdrageren i overensstemmelse med maksimalprisreglerne samt regler fastsat af foreningen fremsætter forlangende om. Ønsker vedkommende ikke at benytte sin fortrinsret, skal andelsboligen tilbydes en anden på ventelisten optaget person med fortrinsret.

Efter forslagets § 5 b viger forslagets stk. 1 og 3 om overdragelse for reglen i § 7 c i andelsboligloven samt reglen i § 160 b, stk. 4, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. om overdragelse til kommunalbestyrelsen, når kommunalbestyrelsen har indgået aftale herom eller har truffet beslutning herom. Efter disse regler kan kommunalbestyrelsen – enten efter aftale eller på forlangende – råde over en nærmere bestemt del af en andelsboligforenings ledige boliger med henblik på løsning af påtrængende boligsociale opgaver, herunder at opnå en mere afbalanceret beboersammensætning.

Det foreslås i stk. 2, at hvor andelsboligerne i en andelsboligforening skal overdrages efter forslagets stk. 1, skal andelsboligforeningen i vedtægterne fastsætte regler om mindst én venteliste, hvor der optages personer, der ikke allerede er andelshavere i foreningen. Efter forslaget kan andelsboligforeningen også bestemme, at der skal etableres flere forskellige ventelister, som hver især er forbeholdt forskellige persongrupper. Såfremt der føres flere ventelister, skal der tillige fastsættes regler for ventelisternes indbyrdes forhold.

Andelsboligforeningen kan herudover fastsætte nærmere regler for udformningen af foreningens ventelisteordning. Andelsboligforeningen har mulighed for at bestemme, hvilke kriterier der er afgørende for, hvem af flere på en venteliste indtegnede personer der skal have fortrinsret til en ledigbleven bolig. Fortrinsretten beror derfor ikke nødvendigvis på tidspunktet for optagelsen på ventelisten.

For i videst muligt omfang at tilgodese andelsboligforeningernes selvbestemmelse foreslås det tillige overladt til andelsboligforeningerne at fastsætte et evt. maksimum for antallet af boligsøgende på ventelisten.

De nærmere regler for udformningen af en venteliste eller forholdet mellem flere ventelister skal indføjes i vedtægterne. En ventelisteordning skal overholde gældende regler om forbud mod forskelsbehandling. Det vil sige, at der ikke kan indgås aftaler, der afskærer bestemte grupper fra at købe en andelsbolig, eksempelvis begrundet i etnisk oprindelse, race, køn eller lignende.

Det foreslås i stk. 3, at andelsboligforeningen – som alternativ til en ventelisteordning – skal kunne bestemme, at det skal være op til enten bestyrelsen eller generalforsamlingen at afgøre, hvem der skal have ret til at overtage en ledigbleven bolig. Andelsboligforeningen kan beslutte retningslinjer og kriterier for salg af ledigblevne boliger. Det er hensigten, at andelsboligforeningerne fastlægger for foreningen passende procedurer for indkaldelse af ansøgere og valg af køber. Det vil ikke være muligt i foreningerne at beslutte, at den fraflyttende andelshaver – uden for situationer omfattet af forslagets stk. 4, jf. nedenfor – skal kunne indstille en køber.

Kompetencen efter stk. 3 vil ikke kunne overdrages til andre, jf. dog lovforslagets stk. 4.

Det skal endvidere bemærkes, at uanset at salg efter stk. 3 er besluttet i foreningen, vil det fortsat være andelshaveren, som – inden for lovens rammer og vedtægtens bestemmelser – disponerer over andelslejligheden i relation til salgspris og -vilkår, ligesom andelshaveren fortsat – medmindre andet er aftalt i foreningen – som udgangspunkt bærer den økonomiske risiko, såfremt andelslejligheden ikke kan sælges.

Det er forslagsstillernes opfattelse, at lovforslagets formål om at undgå penge under bordet på fuldt betryggende vis tillige kan sikres ved den i stk. 3 foreslåede ordning.

I stk. 4 foreslås fem undtagelser til stk. 1 og 3 om henholdsvis overdragelse efter venteliste eller den alternative overdragelsesprocedure. Efter forslaget skal andelsboligforeningerne i vedtægterne kunne bestemme, at en fraflyttende andelshaver skal kunne indstille visse personer:

Stk. 4, nr. 1, omfatter en person, som andelshaveren bytter andelsbolig med. Som det fremgår af bestemmelsen, omfatter bestemmelsen tillige bytte, hvor der indgår flere andelsboliger end to. Der kan således kun være tale om bytte mellem andelsboliger, jf. de almindelige bemærkninger.

Stk. 4, nr. 2, omfatter en person, som den fraflyttende andelshaver er beslægtet med i lige op- eller nedstigende linje. Personkredsen omfatter således andelshaverens bedsteforældre, forældre, børn og børnebørn osv.

Stk. 4, nr. 3, omfatter en person, som er bror eller søster til den fraflyttende andelshaver.

Stk. 4, nr. 4, omfatter en person, som er andelshaverens ægtefælle eller registrerede partner.

Stk. 4, nr. 5, omfatter en person, som den fraflyttende andelshaver har haft fælles husstand med inden overdragelsen. Der stilles i lovbestemmelsen ikke krav om varigheden af husstandsfællesskabet, men bestemmelsen forudsætter, at den fælles husstand har været en realitet.

For at begrænse risikoen for penge under bordet er forslagets stk. 4 udtømmende, det vil sige, at andelsboligforeningen ikke gyldigt i vedtægterne kan beslutte, at andelshaverne i foreningen skal kunne indstille andre end de i stk. 4 nævnte personer som købere. Af hensyn til andelsboligforeningernes selvbestemmelse foreslås det, at det i andelsboligforeningen skal kunne besluttes, at andelshaverens indstillingsret skal være mindre vidtgående end ovenfor beskrevet.

Det er en betingelse for gyldigheden af de i stk. 4 foreslåede undtagelser, at andelsboligforeningens bestemmelse herom er indføjet i foreningens vedtægter.

Det foreslås i stk. 5, at såfremt der ikke er noteret boligsøgende på andelsboligforeningens venteliste eller ingen af de på ventelisten noterede boligsøgende ønsker at udnytte deres fortrinsret til at erhverve på vilkår, som overdrageren lovligt forlanger, bevarer andelshaveren sin indstillingsret. Dog foreslås det, at andelsboligforeningen skal kunne beslutte, at andelslejligheden i stedet skal tilbydes til andelsboligforeningen. En sådan beslutning skal indføjes i vedtægterne. Tilsvarende gælder, hvis andelsboligforeningens bestyrelse eller generalforsamling, jf. den alternative overdragelsesprocedure i lovforslagets stk. 3, ikke gennem opslag i foreningen eller på anden måde kan finde en person, der ønsker at købe den ledigblevne andelsbolig til den pris, som sælgeren lovligt fremsætter forlangende om.

I stk. 6 foreslås, at de enkelte andelsboligforeninger endvidere skal fastlægge procedurer for, hvordan de boligsøgende gøres bekendt med deres placering på den venteliste, som de måtte være indskrevet på. Bestemmelsen indeholder ingen nærmere retningslinjer for disse procedurer. Det forudsættes imidlertid, at de boligsøgendes mulighed for indsigt i ventelisten skal være reel. Procedurerne kan indføres enten gennem vedtægterne, gennem foreningspraksis eller på lignende måde. På samme måde forslås det i loven fastsat, at andelsboligforeningerne skal fastsætte regler for sletning af boligsøgende på ventelisten.

I stk. 7 foreslås det at give andelsboligforeningerne mulighed for at bestemme, at der i forbindelse med optagelse af en boligsøgende på venteliste skal opkræves et gebyr. Formålet med bestemmelsen er, at andelsboligforeningen ikke skal lide økonomisk tab ved oprettelsen og administrationen af en ventelisteordning. Yderligere kan der opkræves et gebyr én gang årligt i forbindelse med ajourføring af ventelisten.

Gebyrernes størrelse foreslås fastsat af andelsboligforeningen. Gebyrerne skal dække de faktiske omkostninger, som foreningen selv har ved at føre ventelisterne, eller dække den udgift, som foreningen må betale til administrator for at udføre arbejdet. Det er derimod ikke hensigten, at andelsboligforeningerne skal kunne opnå økonomisk vinding på bekostning af de boligsøgende. Fører en andelsboligforening forskellige ventelister forbeholdt forskellige persongrupper, kan gebyrerne for optagelse og administration udgøre forskellige beløb. En eventuel forskel skal dog være begrundet i forskel i administrationsudgifterne.

Til nr. 4

Det foreslås, at § 5 a ligeledes skal gælde for boligaktieselskaber og boliganpartsselskaber. Da der også i forbindelse med overdragelse af boliger i boligaktieselskaber eller boliganpartsselskaber gælder maksimalprisregler, er risikoen for ulovlig prisdannelse gennem penge under bordet ligeledes tilstede i disse boligfællesskaber.

Til nr. 5

Det foreslås, at kravet om etablering af en ventelisteordning eller en alternativ procedure til brug i forbindelse med overdragelse af andelsboliger sanktioneres med bøde, som pålægges andelsboligforeningen eller selskabet, såfremt der er tale om overdragelse af aktier eller anparter, hvor der til aktien eller anparten er knyttet retten til en bolig. Derved sikres, at andelsboligforeningerne m.v. senest ved lovens ikrafttræden fastsætter og til stadighed har gyldige overdragelsesregler i overensstemmelse med nærværende forslag.

Til nr. 6

Ved lov nr. 474 af 12. juni 1996 om ændring af straffeloven er der gennemført generelle bestemmelser om strafansvar for juridiske personer (kollektivt ansvar).

Ved vedtagelsen af den omtalte lov var forudsat, at der så vidt muligt bliver gennemført ensartede regler på dette område i særlovgivningen.

Forslaget er en konsekvens af de nævnte ændringer i straffeloven.

Da lovforslagets vedtagelse indebærer, at flere andelsboligforeninger skal ændre deres vedtægter, foreslås det, at foreningerne får en passende tid hertil. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2003.