Mange andelsboligforeningers vedtægter er udformet med udgangspunkt i Boligministeriets normalvedtægt fra 1988. Af normalvedtægtens § 20 fremgår det blandt andet, at værdien af andelen i foreningens formue sættes til den pris, der er fastsat på den seneste årlige generalforsamling og at generalforsamlingens prisfastsættelse er bindende, selvom der lovligt kunne have været fastsat en højere pris. Andelsboligforeningen kan imidlertid ikke henholde sig til denne bestemmelse såfremt der modtages en ny lavere ejendomsværdi.

Vestre Landsrets dom fra 1995

Ifølge Vestre Landsret skal den maksimale pris beregnes på grundlag af den senest foreliggende ejendomsværdi eller regulering af ejendomsværdien. Andelsboligforeningen skal snarest muligt efter at være blevet bekendt med fald i ejendomsværdien sørge for, at værdien af andele der overdrages, kan fastsættes ioverensstemmelse med den nye ejendomsværdi. Efter modtagelse af ny lavere ejendomsværdi kan foreningen derfor ikke fastholde andelspriserne indtil næste ordinære generalforsamling.

Vedtægtsændring

For at undgå afholdelse af ekstraordinære generalforsamlinger efter modtagelse af ny ejendomsværdi kan følgende indsættes i andelsboligforeningens vedtægter: "Såfremt opgørelsen af andelenes værdi foretages på grundlag af den seneste offentlige ejendomsværdi, er bestyrelsen bemyndiget og forpligtet til at fastsætte ny værdi for andelene når ny offentlig ejendomsværdi foreligger."

Dette giver ingen vanskeligheder såfremt foreningen benytter den maksimale lovlige andelsværdi. Såfremt foreningen har hensat på en formuereguleringskonto eller lignende for at holde andelspriserne nede, kan der blive behov for at indkalde til ekstraordinær generalforsamling for at andelshaverne kan tage stilling til den nye situation der opstår når der modtages en ny lavere offentlig ejendomsværdi.

Tilbage til ejendomsjura