Der har i tidens løb været en del sager som belyser bestyrelsens og rådgivernes ansvar ved andelssalg.

Bestyrelsesmedlemmer skal handle med samme omhu, som en fornuftig gennemsnits- andelshaver. Hvis bestyrelsesmedlemmerne gør dette, vil bestyrelsen eller foreningen næppe kunne drages erstatningsretligt til ansvar for fejl, der senere måtte vise sig at påføre en andelshaver tab, medmindre en gennemsnitsandelshaver burde have kunnet forudse en sådan nærliggende risiko.

I en sag om overpris har Københavns Byret ved dom af 28/6 1984 fastslået, at rådgiveren var erstatningsansvarlig, fordi han havde opstillet aftalen ukritisk og uden at rekvirere seneste regnskab.
Bestyrelsen var ligeledes erstatningsansvarlig, fordi man havde undladt at oplyse rådgiveren om en foretaget omprioritering og fordi man havde medunderskrevet salgsaftalen uden at bemærke, at der ikke var taget hensyn til omprioriteringen. Det tjente ikke til bestyrelsens undskyldning, at den netop havde overladt opgaven til en professionel rådgiver for at sikre sig mod fejltagelser. 

Dommen blev anket til Østre Landsret, hvor sagen blev forligt den 8/3 1985.
Landsretten ville have holdt rådgiveren ansvarlig, da han havde handlet særdeles skødesløst. I modsætning til Byretten ville Landsretten have frifundet bestyrelsen, da bestyrelsesmedlemmer er lægfolk, og da de havde benyttet en professionel rådgiver, som burde have orienteret bestyrelsen bedre.