Hvad er det bedste valg

Der er forskellige holdninger til om gamle vinduer bør renoveres eller om man i stedet bør udskifte vinduerne. Renovering kan være både både billigere og dyrere end nye vinduer, afhængig af hvilken renoveringsmetode man vælger. Som indlæg i denne debat kan nedenfor læses et indlæg skrevet af arkitekt Thorkil Brodersen.

Indlæg på vindueskonference i  Grundejernes Investeringsfond

  Vinduer         

 Jeg er privatpraktiserende arkitekt og har arbejdet med sanerings- og
 byfornyelsesopgaver i de sidste ca. 18 år.

 I debatten om udskiftning kontra reparation af vinduer, skal vi først være enige om hvilke typer ejendomme vi taler om.

Der er efter min mening himmelvid forskel på om vi taler om slotte, herregårde og fredede ejendomme eller om vi taler om brokvarters ejendomme som de findes på Nørrebro, Vesterbro og Østerbro i København og i de større danske provinsbyer

Ved de fredede ejendomme, slotte og herregårde er der jo indlysende kulturhistoriske værdier på spil og hér kan det være afgørende at bevare det stykke træ der under Christian d. 4 har hørt pipfuglene synge, uanset om en udskiftning til et tilsvarende stykke nyt træ måtte vise sig evt. at være billigere.

 Det er min overbevisning at man i de brokvartersejendommene og tilsvarende skal være meget varsom med at rådgive bygherren til at lade vinduerne renovere med mindre at vinduer er i usædvanlig god stand.

Vi bør som rådgivere istedet lægge en større mængde energi i at vælge et vindue eller presse på for at få et vindue der både i kvalitet og i udseende i videst mulig udstrækning harmonerer med det oprindelige vinduesudtryk.

Hér ligger der til gengæld en stor opgave for mange tekniske rådgivere der desværre i mange tilfælde ikke kan eller vil give vinduesfabrikkerne kvalificeret med- og modspil.

 Jeg er absolut ikke enig i at nye vinduer over én kam har en ringere levetid end de gamle vinduer og kun kan holde f.eks 20 år.

Og jeg er ikke enig i at en vinduesrenovering i brokvartersejendomme er et anbefalelsesværdigt projekt såfremt der vel og mærke er tale om mere end bare en lidt større maleristandsættelse.

 Iøvrigt forudsætter jeg at vi kun snakker trævinduer.

 De gamle vinduer

 Det er mestendels korrekt at de gamle vinduesrammer oftest er udført af vellagret tætvokset fyrretræ. Rammetræ lå på reoler i ca. 5 år inden det blev opskåret og forarbejdet.

Det er dog ikke altid korrekt at karmtræ, lodposte og løsholter er udført af tætvokset fyr. Man ser hér ofte en trækvalitet som den der er gængs blandt nye vinduer idag

En af de væsentligste grunde til at vinduerne har holdt er den grundige bundbehandling med bla. blymønje på linoliebasis der har været gift for mulige skimmelsvampeangreb og anden softråd. En behandling det idag er forbudt at udføre.

 Øvrige hovedproblemer

-           tapsamlinger på vinduesrammer er ofte rådangrebne, specielt lodretstående endetræ er beskadiget. Glasfalse på bundrammer er ligeledes ofte rådangrebne.

-           Lodpostene er ofte skubbet udad forneden hvor de kun er fastgjort med et udvendigt søm.

-           Hjørnebåndshængsler er ofte rustne og de rundhovede fastgørelsesstifter hæfter ofte dårligt til rammetræet pga af råd.

-           Malingen er ofte krakeleret og afskallet og dårlig vedligeholdt.

Afhjælpning

-           Udtagning af glas, rensning af rammer for maling

-           evt. renhøvling af false

-           Udskiftning af rådangrebent træ, evt. helt nye rammer hvor tapsamlinger er  rådangrebne

-           Renhøvling af false på karmtræ, lodposte og løsholter

-           Udskiftning af hængsler til galvaniserede hjørnebåndshængsler eller afrensning og rustbehandling af gamle hængsler. Sidstnævnte er vanskeligt at opnå uden den forbudte blymønje.

-           Udskiftning af defekt vinduesglas, med andet udseende end det gamle trukne glas. Nyt glas er desværre altid helt plant og glat.

-           Indvendigt skal der afsluttes med et pænt forsatsvindue der bør være en gammeldags trærammekonstruktion på selvstændig karm, ellers er der ikke rigtig konsekvens i bevaringstanken.

 Forudsætninger for succesrig vinduesrenovering

-           Faglærte snedkere med en håndværkskunnen på et meget højt niveau. Problemet er at den tilstrækkelige kunnen ofte ligger hos den ældre generation af håndværkerne, og at denne generation desværre er ved at forlade arbejdsmarkedet.

-           Arbejdet vil kræve ekstraordinær tilsynsindsats fra en teknisk rådgiver med samme krav til        kvalifikationerne, nemlig: stor faglig indsigt og et omfattende  materialekendskab.

 Selvom alle disse ideelle forudsætninger måtte være tilstede er der fortsat stor sandsynlighed for at reparationskvaliteten ikke vil kunne konkurrere med nye vinduer, idet der uundgåeligt vil blive tale om at gå på kompromisser på en række områder.

Problemområderne vil typisk være

 -  det rådangrebne træ, at det vil være uopnåeligt at skifte al angrebent træ.

 -   at kvaliteten af nye udlusninger som regel ikke vil kunne stå mål med intentionerne, herunder at limning ikke kan udføres i samme høje kvalitet som ved nye vinduer

 -   at trækvaliteten for nyt træ kan risikere at bliver ringere end for det gamle og end det træ vinduesfabrikkerne kan skaffe

 -   en tilstrækkelig holdbar malerbehandling, efter blymønjen er forbudt.

 Man skal som rådgiver være særlig opmærksom på sit ansvar at man ikke afgiver løfter der ikke kan indfries.

Jeg har hørt tale om en ejendom der fik renoveret vinduer for en større sum med omfattende afrensning, reparation osv., ca. 5 år efter var tilstanden på de reparerede vinduer så dårlig at man valgte at skifte til nye.

Det må være enhver rådgivers mareridt.

Nye vinduer

Spørgsmålet er så om de nye vinduer er værd at udråbe som en guds gave for brokvarterejendommene?

Nej ikke nødvendigvis.

Men kravene til vinduesfabrikkerne der er medlem af DVC er efterhånden blevet så strenge at vi i danmark i dag gennemsnitligt har et vinduesprodukt der er bedre end det har været de sidste 40 år.

Men der er fortsat mulighed for forbedringer på følgende områder

 -  trækvalitet, et fortsat pres for at få leveret det tætvoksede træ med høj kerneandel karmtræ bør skæres af store planker som 2 1/2 x 7" for at sikre at al udvendigt
     træ er kernetræ

 -  at man til udsatte områder, vandnæser og glaslister evt. anvender lærketræ

 -  at fastgørelse af glaslister bør udføres med skruer

 -  at hængsler bør være mere solide, eks. hamborghængsler istedet for nothængsler

 -  rammer og karmtræ bør udføres i massivt ikke-limet træ

 Der er desværre mange vinduesudskiftninger der foregår uden rådgivere.
 Der ligger hér en stor formidlingsopgave for de kompetente rådgivere.